Uddybning: systemkameraer i detaljer
Lyd & Billedes tests peger på de samme tre svagheder igen og igen
Når man læser de otte tests efter hinanden, er der tre svagheder, der går igen. Den første er søgeren. Søgeren på Sony A6700 kalder testen lille og relativt lavopløst, søgeren på Sony A7C II lavopløst, og om Canon EOS R8 skriver den, at søgeren er stor, men ikke særlig skarp. Alle tre har 2,36 mio. punkter, og de tre modeller er de eneste i udvalget med dette tal.
Den anden er kortpladsen. A6700, A7C II og EOS R8 har kun én, og det er også dem, der er billigst eller mindst. De tre dyreste huse, EOS R5 Mark II, Nikon Z8 og Z6 III, har alle to, og det samme har A7 IV og EOS R6 Mark II. Mønsteret er klart: de steder, hvor producenterne har skåret, er det søger og kortplads, ikke sensor og autofokus.
Den tredje er batteriet. Testen kalder Z8's 340 billeder overraskende lave og EOS R8's 370 moderate. Z6 III's 380 får ingen kommentar i teksten, men tallet er det tredjelaveste. Kontrasten er A7 IV og EOS R6 Mark II, som begge opgives til 580.
De samme tests fremhæver også, hvad der fungerer. Hos næsten alle otte nævner testerne autofokus som hurtig og præcis. Hos tre af modellerne, EOS R6 Mark II, Z6 III og Z8, omtales fokussporingen på dyr, fugle eller motiver i bevægelse som særligt god, og hos EOS R5 Mark II omtales den som lynhurtig med sømløs fokussporing. Derfor siger vores kriterium om serietagning langt mindre om autofokus, end man skulle tro, og derfor står testernes ord i teksten og ikke i pointene.
EOS R6 Mark II og R8 har samme sensor, men ikke samme hus
De to Canon-modeller er de nærmeste naboer i udvalget. Lyd & Billede skriver om R8, at billedkvaliteten ikke kan skelnes fra R6 Mark II, og at sensoren med 24,2 MP er den samme. Alligevel er der 3.795 kr. mellem dem.
For forskellen får du otte trins stabilisering, to SD-pladser, en søger på 3,69 mio. punkter mod 2,36 og et batteri på 580 billeder mod 370. Huset vejer 670 g mod 461 g, ifølge testerne, og det er det, du betaler med i rygsækken. Autofokus er ifølge testen den samme familie, men R6 Mark II følger bevægelige motiver bedre ved 40 billeder i sekundet.
Køber du R8, får du et hus, der ifølge testen er ideelt til begyndere, som gerne vil lære mere. Køber du R6 Mark II, får du et hus, som Lyd & Billede kalder en sjældent vellykket kombination af stillbilledkamera og videokamera. De to kan ikke bruge det samme batterigreb: R8 kan ikke bruge BG-R10, som R6 Mark II kan.
Testen finder ingen forskel på billederne fra de to huse, så forskellen i vores kriterier handler om stabilisering, søger og kortplads og ikke om billedkvalitet.
Sony A7 IV og A7C II deler sensor, og det dyreste hus er det mindste
Sony A7C II bygger ifølge Lyd & Billede på samme 33 MP-sensor og samme processor som A7 IV, og den har 10 billeder i sekundet og samme videoformat. Husene adskiller sig på størrelse, søger, kortpladser og stabilisering. A7C II vejer 514 g mod 659 g, har en søger på 2,36 mio. punkter mod 3,69, én SD-plads mod to kortpladser og stabilisering på 7 trin mod 5,5.
A7C II koster 400 kr. mere. Prisforskellen er altså en betaling for størrelse og stabilisering, og for dem, der vil have ét kamera i en lille taske, kan den være det værd. Testen kalder A7C II strålende til gadefotografering og et fremragende rejsekamera, men skriver også, at håndgrebet er trangt, og at 4K i den højeste kvalitet beskæres kraftigt.
Sony A7 IV er desuden den ældste test i udvalget: den er fra januar 2022. A7C II-testen er fra april 2024, og den bruger A7 IV som reference. Det betyder, at A7 IV's lave placering ikke er et resultat af en dårlig test, men af en lav serietakt og en høj pris i forhold til de to billigste huse.
Nikon Z8 og EOS R5 Mark II ligner hinanden på papiret, men ikke i vægt og batteri
De to dyreste huse deler opløsning, 46 MP mod 45 MP, 8K ved 60 billeder i sekundet i RAW og 30 billeder i sekundet med elektronisk lukker. Listepriserne hos Goecker ligger 4.500 kr. fra hinanden, og Nikon er den billigste af de to.
Forskellen ligger i huset. EOS R5 Mark II vejer 746 g mod 910 g, har en søger på 5,76 mio. punkter mod 3,69, stabilisering på 8,5 trin mod 6 og et batteri på 540 billeder mod 340, ifølge Lyd & Billede. Nikon Z8 har til gengæld Ethernet-stik, en buffer på 1.000 komprimerede RAW-filer og en søger uden blackout ved serieoptagelse. Testen af Z8 nævner, at optagetiden i video er skåret til 90 minutter.
Prisen kan ændre billedet i en periode. Goecker oplyser en Canon Instant Save-rabat på 3.700 kr. på EOS R5 Mark II i kurven til og med 31. december 2026. Med rabatten ligger Canon kun 800 kr. over Nikon, men vi har brugt listeprisen, fordi rabatten er tidsbegrænset og ikke står på de øvrige Canon-modellers sider. Efter nytår er forskellen tilbage på det fulde beløb.
Købsguide: sådan vælger du systemkamera
Systemkamera bedst i test er ikke det samme som det dyreste hus
Det dyreste hus i udvalget, Canon EOS R5 Mark II til 34.490 kr., får ikke førstepladsen. Det går til EOS R6 Mark II til 15.490 kr., fordi prisen vejer en fjerdedel af bedømmelsen, og fordi R6 Mark II ligger i toppen på serietagning og batteri. Forskellen på de to huse er 19.000 kr., og den giver dig 45 MP i stedet for 24,2, en søger på 5,76 mio. punkter i stedet for 3,69 og 8K-video i stedet for 4K.
Det er mange point på papiret og forskelligt, hvad de er værd. Lyd & Billede skriver i testen af EOS R5 Mark II, at de fleste kameraer, man kan købe i dag, er fuldt ud i stand til at levere høj billedkvalitet, og at forskellene ikke er så store, som man skulle tro. Er billederne til skærm og små udskrifter, bruger du i praksis ikke de ekstra megapixel. Er de til store beskæringer eller til et job, hvor 8K indgår, gør du.
Et dyrt hus passer ikke til dig, der optager mest i dagslys og viser billederne på en skærm. Her er Canon EOS R8 til 11.695 kr. eller Sony A6700 til 10.590 kr. et mere realistisk udgangspunkt, og det beløb, der skiller R5 Mark II fra R6 Mark II, er større end hele prisen på A6700. De fire billigste modeller ligger inden for 4.405 kr. af hinanden, og det er i det spænd, de fleste vil vælge.
Når du sammenligner huse, så sammenlign kamerahus med kamerahus. Goecker sælger flere af modellerne som kit, for eksempel Sony A7 IV med et 28-70 mm-objektiv, men kittet adskiller sig kun ved objektivet. Priserne på siden gælder derfor huset alene.
24 megapixel er nok til de fleste, men Sonys 33 MP giver mere at beskære i
Opløsning er et areal. Går man fra 24,2 MP på EOS R6 Mark II til 33 MP på Sony A7 IV, stiger antallet af pixels på billedets lange led med omkring 17 procent, ikke 36 procent, som megapixeltallet antyder. Fra 24,5 MP på Nikon Z6 III til 46 MP på Nikon Z8 er det omkring 37 procent. Det er en forskel, men den mærkes først ved store beskæringer.
Lyd & Billede (2022) skriver, at A7 IV's sensor har bedre farvegengivelse og dynamik end forgængerens, men at dynamikken ikke helt matcher Nikon Z6 II med 24 MP. Samme tester skriver om EOS R6 Mark II, at den ligger på niveau med Nikon Z6 II og Panasonic Lumix S1 og et stykke efter A7 IV. Rækkefølgen mellem 24 MP og 33 MP er altså ikke entydig, og derfor måler vores kriterium kun opløsning og stabilisering og ikke billedkvalitet.
Stabiliseringen i huset tæller med, fordi den afgør, om langsomme lukkertider kan bruges håndholdt. Testerne opgiver 5,5 trin for A7 IV, 7 for A7C II, otte for EOS R6 Mark II og Nikon Z6 III og 8,5 for EOS R5 Mark II. Trinantallet er målt med bestemte objektiver, og for R6 Mark II gælder otte trin med et RF 24-105 mm f/4 ved 105 mm. Tallene kan altså ikke uden videre sammenlignes på tværs af mærker.
En høj opløsning passer ikke til dig, der fotograferer serier og vil have hurtige filer. 45 MP og 46 MP giver større filer end 24 MP, og både EOS R5 Mark II og Nikon Z8 har en plads til CFexpress B-kort ved siden af SD-pladsen. Til det formål er 24 MP på EOS R6 Mark II eller R8 et bedre match.
40 billeder i sekundet kræver både kamera, kort og et motiv, der fortjener det
Fem af otte modeller skyder 20 eller flere billeder i sekundet med elektronisk lukker: EOS R6 Mark II og R8 med 40, Nikon Z8 og EOS R5 Mark II med 30 og Z6 III med 20. De tre Sony-modeller ligger på 10 eller 11. Mellem top og bund er der altså en faktor fire.
Tallet fortæller dog kun halvdelen. Lyd & Billede skriver, at EOS R6 Mark II's 40 billeder i sekundet reducerer billeddynamikken, og at RAW-serier kører 30 billeder i sekundet med plads til 75 filer. Hos EOS R8 er RAW-takten 30, og med mekanisk lukker falder den til 6. Sony A7 IV tager kun 10 billeder i sekundet, men har ifølge testen en buffer på op til 800 billeder i RAW og jpeg, og skal bruge et CFexpress A-kort for at nå den fulde hastighed.
Nikon Z8 har ingen mekanisk lukker, og testen nævner en buffer på 1.000 komprimerede RAW-filer. Nikon Z6 III når 20 billeder i RAW og 60 i jpeg, ifølge testen. Samtidig har flere af modellerne forhåndsoptagelse: EOS R5 Mark II gemmer 15 billeder fra før udløseren trykkes helt ned, og EOS R8 har en tilsvarende funktion med 15 billeder. For et motiv, der bevæger sig uforudsigeligt, er det mere værd end de sidste ti billeder i sekundet.
Hurtig serietagning passer ikke til dig, der fotograferer landskaber, arkitektur eller portrætter fra stativ. Her er 10 billeder i sekundet på Sony A7 IV mere end rigeligt, og de point, du ikke betaler for i serietakt, kan gå til opløsning eller en lavere pris.
Uden indbygget stabilisering bliver objektivet en del af regningen
Canon EOS R8 er den eneste model i udvalget uden stabilisering i huset. Lyd & Billede (2023) skriver, at den er afhængig af, at objektivet har stabilisering, og at stabilisering hjælper både på stillbilleder i svagt lys og ved filmning. Testen tilføjer, at stabilisatoren er ofret for en lavere pris.
Det er en reel forskel på 3.795 kr. EOS R6 Mark II har den samme sensor og samme autofokus-familie, men med otte trins stabilisering, to SD-pladser og en skarpere søger. Betaler du forskellen, får du altså flere ting på én gang, og det er ikke kun stabiliseringen, der skal begrunde den.
Hos Sony er stabiliseringen med i alle tre modeller: 5 trin på A6700, 5,5 på A7 IV og 7 på A7C II. Nikon Z6 III og Z8 har otte og seks trin. Hvis du skal filme håndholdt i dårligt lys uden gimbal, er huset med indbygget stabilisering det sikre valg, og R8 passer bedst til dig, der enten bruger stativ eller vælger et objektiv, der selv har stabilisering.
R8 passer heller ikke til dig, der vil have et robust sportskamera. Lyd & Billede nævner, at autofokus er lynhurtig, men at den ikke følger bevægelige motiver lige så godt som R6 Mark II ved 40 billeder i sekundet, og at den mekaniske lukker kun går til 6 billeder i sekundet.
Videoformatet på papiret siger mindre end beskæring og tidsgrænser
To modeller optager 8K internt, nemlig Nikon Z8 og EOS R5 Mark II. Z6 III optager 6K i N-RAW, og resten klarer 4K. Det er trapperne i vores kriterium, men detaljerne bag formatet afgør, hvad du faktisk kan filme.
Sony A7 IV og A7C II optager 4K ved 60 billeder i sekundet i 10 bit, men med en beskæring på 1,5 gange, så en brændvidde på 24 mm giver samme udsnit som 36 mm. 4K ved 30 billeder i sekundet bruger hele sensorbredden. EOS R6 Mark II optager 4K ved 60 internt, men RAW i 6K kun til en ekstern optager. Sony A6700 er den eneste af de tre Sony-modeller, der kan filme 4K ved 120 billeder i sekundet, og kun med 1,58 gange beskæring.
Tidsgrænser kan gøre forskellen i praksis. Lyd & Billede skriver, at Nikon Z8 højst optager i 90 minutter, og at EOS R8 højst optager 4K ved 60 billeder i sekundet i 30 minutter, mens 4K ved 30 kan køre i 120. EOS R6 Mark II har ikke den sædvanlige grænse på 30 minutter.
8K passer ikke til dig, der redigerer på en almindelig bærbar og deler på sociale medier. Filerne er store, og Lyd & Billede skriver om A6700, at 8K kræver en eller to ret kraftige processorer og giver enorme filer. Til de fleste vil Sony A7 IV, EOS R6 Mark II eller Nikon Z6 III give mere video, end der er brug for.
Søgeren og kortpladserne afgør, hvor længe du bliver glad for kameraet
Tre modeller har en søger på 2,36 mio. punkter og kun én kortplads: Canon EOS R8, Sony A6700 og Sony A7C II. Lyd & Billede kalder søgeren på A6700 den største skuffelse, og skriver om A7C II, at den er lavopløst. Fem modeller har to kortpladser, og kun Nikon Z6 III og EOS R5 Mark II kombinerer det med en søger på 5,76 mio. punkter.
To kortpladser giver mulighed for at gemme til to kort samtidig, så et kort, der går i stykker, ikke tager alle billederne med. Hvis du fotograferer begivenheder, du ikke kan tage om, er det en gyldig grund til at betale for et hus med to pladser, og Sony A7 IV er den billigste vej dertil. Til rejser og hverdagsbilleder er én plads tit nok.
Søgerens opløsning mærkes mest ved manuel fokusering og ved lange sessioner, hvor du kigger gennem søgeren i timevis. Lyd & Billede skriver om Nikon Z6 III, at søgeren er fantastisk, med 120 Hz og 4.000 nit. Til sammenligning har Z8 en søger på 3,69 mio. punkter, som testen kalder moderat i prisklassen, men uden blackout ved serieoptagelse.
En skarp søger passer ikke til dig, der mest bruger skærmen. Her er skærmens bevægelighed vigtigere, og testerne nævner en drejelig og vipbar touchskærm hos A7 IV, Z6 III og A6700.
Batteritid efter CIPA er en sammenligning, ikke en forudsigelse
CIPA-tallet er et standardiseret mål for antal billeder pr. opladning og siger noget om, hvordan modellerne klarer sig i forhold til hinanden. Det passer ikke nødvendigvis til din brug. Lyd & Billede skriver om A7 IV, at man normalt får meget mere end de oplyste 580 billeder, og at batteriet kan oplades via USB.
Spændet i udvalget er stort. Nikon Z8 med 340 og Canon EOS R8 med 370 ligger i bunden, og Lyd & Billede kalder Z8's tal overraskende lavt og R8's moderat. På toppen ligger EOS R6 Mark II og A7 IV med 580 og A6700 med 570. Z6 III når 380, men kan få et batterigreb, MB-N14, der fordobler kapaciteten.
Hvis du filmer meget, skal du regne anderledes, for CIPA-tallet er et stillbilledtal. Her er forskellen på 340 og 580 billeder reelt en ekstra reserve i tasken. Hvis du tager få billeder om ugen, betyder det ingenting, og en model med lav batteritid, som Z8, kan stadig være det rigtige valg for dig.
Til lange videoopgaver er tidsgrænserne i Lyd & Billedes tests vigtigere end batteritiden: Z8 stopper efter 90 minutter, og R8 efter 30 minutter i 4K ved 60 billeder i sekundet.
Objektivfatningen binder dig til et mærke, så snart du har købt objektiver
De otte modeller fordeler sig på tre fatninger: Canon RF på EOS R5 Mark II, R6 Mark II og R8, Nikon Z på Z6 III og Z8 og Sony E på A7 IV, A7C II og A6700. Goecker skriver om Sony, at der findes mere end 40 fuldformatobjektiver til fatningen, og Lyd & Billede nævner i testen af EOS R6 Mark II (2023) et begrænset udvalg af RF-objektiver. Det er to oplysninger fra to kilder, og vi har ikke selv talt objektiver.
Har du allerede objektiver, afgør fatningen valget, og så er sammenligningen i denne guide mest til for at vælge model inden for mærket. Starter du fra nul, er huset kun en del af investeringen, og du bør lægge objektivet oven i prisen. Sony A6700 har ifølge Goecker E-fatning og kan bruge Sonys FE-objektiver til fuldformat, så et APS-C-hus kan bruges som trædesten ind i samme system.
Skal du hellere have et kamera, der kan ligge i lommen, har vi en sammenligning af kompaktkameraer, og til luftfoto findes der en om droner og til videomøder en om webcams.
