Uddybning: stiksave i detaljer
Gør Det Selv måler fire ting, og vi har lagt vægt på de to, der kan måles
Testen giver karakterer fra 1 til 10 i hastighed, snitkvalitet, præcision og udholdenhed, og den samlede karakter er et vægtet gennemsnit af dem. Hastighed og udholdenhed er mål i sekunder og meter, og de kan sammenlignes direkte. Snitkvalitet og præcision er redaktørens vurdering af et snit i laminat og et snørklet mønster, og de er derfor sværere at gentage.
Det er derfor ydeevnen i vores rangering følger testens samlede karakter og ikke de enkelte delkarakterer alene. Metabo 9,0, Makita 8,6, Ryobi 8,4, Skil 7,7 og Worx 7,5 er testens egne tal. De er ikke vores, og de er ikke justeret. Efter at have regnet pris, kapacitet og underlag ind ligger Makita og Metabo tæt, og Ryobi og Skil endnu tættere.
To forbehold: testen brugte forskellige batterier. Metabo havde et 4 Ah LiHD, Makita et 5 Ah, Ryobi et 4 Ah High Energy, mens Skil og Worx kørte på 20 V og 4 Ah. Gør Det Selv regner udholdenheden om til meter pr. ampere-time for at sammenligne, men en tung 5 Ah-celle giver en sav mere vægt at bære, og det indgår ikke i tallet.
Testens egen beskrivelse nævner, at de syv save vejer fra 1,9 til 2,7 kg med batteri og koster fra 500 til 1.400 kr. solo, og at ingen af dem for alvor falder igennem. Forskellene viser sig i krævende laminatsnit og ved hurtigt arbejde med sømmet i bund. Det er værd at have i baghovedet: rangeringen sorterer modeller, der alle er brugbare.
Makita eller Metabo: 306 kr. og tre forskelle, der gør udslaget
De to ligger så tæt, at valget afhænger af, hvad du skal save. Metabo giver det pæneste snit i laminat, 9 mod 8 af 10, og den bedste præcision i et snørklet mønster, 10 mod 9. Den vejer 200 gram mindre uden batteri og kan save 35 mm i aluminium mod Makitas 20. Hastigheden er også højere: 42 sekunder mod 50.
Makita holder 50 meter på en opladning mod Metabos 29, har 135 mm snitdybde mod 130 og kan købes 306 kr. billigere ved laveste pris. Pr. ampere-time er forskellen 10 mod 7,25 meter. Hvis du arbejder længe ad gangen uden at skifte batteri, er det Makitas styrke. Hvis du laver få, men fine snit, er det Metabos.
Den tredje forskel er klingeskiftet. Gør Det Selv skriver, at det er lidt sværere på Makita, mens Metabos skærm kan skubbes op, og bøjlen gør skiftet nemt. Samtidig markerer testen Metabo som uden værktøjsfrit klingeskift og Makita som med. Vi ved ikke, hvordan det hænger sammen, og vi har ikke selv skiftet klinge på nogen af dem.
Rækkefølgen mellem de to er mere følsom over for Metabos pris end for Makitas. For Makita har vi set 29 tilbud, for Metabo kun AVXperten med 1.375 kr. og Frishop med 2.099 kr. En billigere butik for Metabo ville gøre afstanden mindre, og vi kan ikke udelukke, at den findes.
Ryobi eller Skil: hastighed koster, og ikke alle har brug for den
Ryobi RJS18X-0 koster 1.489 kr. hos Bauhaus og Skil 3420 CA 495 kr. hos Harald Nyborg, en forskel på 994 kr. i Skils favør. Ryobi fik 0,7 point mere i testen og er 14 sekunder hurtigere pr. to meters snit. Den har 101 mm snitdybde mod 65 og 3.400 slag i minuttet mod Skils 2.800.
Skil er stillest af de fem, vejer det samme, har fem klinger i kassen mod Ryobis én, og kan startes med en batteripakke til 650 kr. mod Ryobis 1.200 kr. i testsættet. Til pladearbejde og småprojekter er forskellen i snit lille: 8 mod 7 af 10 i laminat. Ryobis forspring ligger i hastighed, 10 mod 8 af 10, og i udholdenhed, 8 mod 7.
For en, der saver fire gange om året, er Skil et fornuftigt køb. For en, der saver ugentligt og allerede har ONE+-batterier, er Ryobi det, der gør arbejdet hurtigere, og så er prisen sjældent afgørende. Worx ligger ved siden af som den billige kulfri mulighed til 795 kr., men med den korteste udholdenhed og det højeste støjniveau.
Worx og Skil er de to, hvor valget mellem kulbørster og kulfri motor er tydeligst. Worx koster 300 kr. mere og har både længere snitdybde og højere slagtal, men den holder 4 meter mindre pr. opladning og er otte decibel højere. Hvis du skal bruge saven sjældent, vinder Skil på pris og støj. Hvis du skal save tykkere materiale, vinder Worx, og så er det slagtallet og snitdybden på 120 mm, der betaler for forskellen.
Bosch og Hikoki var med i testen, men ligger uden for vores udvalg
Gør Det Selv testede syv save, og to af dem er ikke med i vores sammenligning. Bosch AdvancedSaw 18V-140 fik 7,5 i samlet karakter, med 6 for hastighed, 7 for snitkvalitet og 9 for både præcision og udholdenhed. Den savede to meter MDF på 1 minut og 6 sekunder, nåede 32 meter på en opladning og er med 1,5 kg uden batteri lige så let som Metabo. Solo-prisen i testen var 900 kr., og snitdybden er 140 mm i træ.
Hikoki CJ18DA fik 6,7 med 7 for hastighed, 6 for snitkvalitet, 9 for præcision og 5 for udholdenhed. Den klarede to meters snit på 56 sekunder og kun 16 meter pr. opladning med 5 Ah, vejer 1,9 kg uden batteri og er målt til 78 dB. Testen kalder den solid, men grov, og savner mere skridsikkert gummi på grebene. Solo-prisen i testen var 1.300 kr.
Grunden til, at de ikke er med, er lager og pris, ikke kvalitet. Frishop har Bosch udsolgt, og vi har ikke fundet en anden dansk butik med verificeret lager. For Hikoki har vi fundet priser, der ikke lader sig sammenligne med testens, og vi vil ikke gætte. Hvis en af dem dukker op i en butik, du kender, så brug testens tal: Bosch ville have placeret sig i bunden af vores udvalg på hastighed og i toppen på udholdenhed pr. ampere-time, 8 meter, bag Makitas 10. Hikoki ville være bundplaceret på udholdenhed med 3,25 meter.
Købsguide: sådan vælger du stiksav
Stiksav bedst i test betyder her én test og en regnemodel
Når en side kalder en sav bedst i test, er det værd at spørge, hvem der har testet. På denne side er svaret Gør Det Selv, hvor redaktør Martin Mogensen i april 2026 satte syv akku-stiksave igennem fire discipliner: hastighed, snitkvalitet, præcision og udholdenhed. Vi har ikke skåret med en eneste af dem. Det, vi har lavet, er at lægge testens tal sammen med producenternes og butikkernes oplysninger og regne en samlet rangering ud med seks kriterier, hvor ydeevne vejer 35 procent og pris 15.
Konsekvensen er, at testvinderen ikke automatisk står øverst. Metabo STB 18 LT 130 BL fik den højeste karakter hos Gør Det Selv, men Makita DJV184Z ender foran, fordi den er billigere ved laveste pris og holdt 21 meter længere pr. opladning. Hvis du kun vil have det pæneste snit i laminat, er Metabo det rigtige valg, og så skal du ikke lade rangeringen stoppe dig.
Testen passer ikke til alle opgaver. Den måler på 24 mm MDF og en hvid laminatplade, ikke på krydsfiner, massivt træ eller metal, og den siger intet om, hvordan saven holder over år. Derfor er det rimeligt at læse placeringerne som en pejling og ikke som en dom.
Vægtningen er åben. Ydeevne vejer 35 procent, snitdybde og slaglængde 15, vægt, støj og betjening 15, værdi for pengene 15, funktioner 10 og underlag 10. Alle fem modeller bedømmes efter samme målestok, og en model uden belagt ydeevne ville aldrig få point over en med et målt resultat. Her har alle fem et testresultat, men underlaget vejer stadig 10 procent, fordi det kun er én tester.
Batteriet koster mere end saven, så vælg system før model
Alle priser på denne side er for saven uden batteri og oplader, og det er der en god grund til. Gør Det Selv prissatte både solo-saven og et testsæt med batteri, og forskellen viser, hvad systemet koster: 630 kr. hos Makita, 600 kr. hos Worx, 650 kr. hos Skil, 1.070 kr. hos Metabo og 1.200 kr. hos Ryobi. Det er aprilpriser fra testen, så de bevæger sig med markedet, men rækkefølgen er tydelig.
Lægger man de tal sammen med dagens priser, bliver de samlede regnestykker meget forskellige. Skil kommer på 1.145 kr. med batteri, Worx på 1.395 kr., Makita på 1.699 kr. ved laveste pris, Metabo på 2.445 kr. og Ryobi på 2.679 kr. Regnestykket er et eksempel, ikke en pris, du kan bestille, for sættene i testen indeholdt forskellige batterier på 4 og 5 Ah.
Har du allerede en boremaskine eller skruemaskine i samme batterisystem, ændrer det billedet. En Makita til 1.069 kr. uden batteri er et bedre køb end en Skil til 495 kr. med et batteri, du ikke kan bruge andre steder. Står du uden batterier, kan Skil og Worx holde prisen nede, men de 20 V-batterier passer ikke til de øvrige tre. Vores sammenligning af skruemaskiner kan hjælpe, hvis du skal vælge batterisystem til flere værktøjer på én gang.
Testens sæt kostede 1.150 kr. for Skil, 1.350 for Worx, 1.950 for Makita, 2.460 for Metabo og 2.600 for Ryobi. Det dyreste sæt er 2,3 gange så dyrt som det billigste, mens forskellen i samlet karakter mellem testens bedste og dårligste af de fem er 1,5 point. Prisen stiger altså hurtigere end kvaliteten, og det er værd at huske, når batteriet er med i regnestykket.
Snitdybden på pakken er sjældent den, du får brug for
Spredningen i snitdybde i træ er stor: 135 mm hos Makita, 130 hos Metabo, 120 hos Worx, 101 hos Ryobi og 65 hos Skil. Testen savede i 24 mm MDF, så selv Skils 65 mm er næsten tre gange så tykt. Til plader, gulvbrædder og køkkenfronter er det altså ikke snitdybden, der skiller modellerne ad.
Den begynder at tælle, når du skal save i massive planker, bjælker eller flere lag, der er lagt oven på hinanden. Tallene i tabellen er specifikationer, ikke noget testen har skåret sig igennem, og Ryobis 101 mm er det eneste, vi har fra testen alene, fordi Bauhaus ikke oplyser snitdybden. Forskellen på 34 mm til Makita er derfor en indikation og ikke en måling.
I metal er billedet endnu mere afgrænset. Metabo, Makita og Worx har 10 mm i stål, Ryobi kun 6 mm, og Skil har ingen stålkapacitet i testens tabel, men 8 mm i aluminium. Metabo stikker ud med 35 mm i aluminium. Skal du regelmæssigt save i metal, er en stiksav sjældent det rigtige værktøj, og ingen af de fem er målt på det.
Mål tykkelsen på det, du skal save, før du kigger på modellerne, og læg en margin til. Skil klarer 24 mm MDF uden besvær ifølge testen, men en 65 mm tyk planke er dens grænse. Makita og Metabo har rigeligt at gå på, hvis du af og til støder på noget tykkere. Er det, du saver, tyndere end testens 24 mm MDF, er snitdybden ikke et argument for at betale mere.
Kulfri motor siger mere om batteriet end om snittet
Kulfrie motorer har ry for at holde længere pr. opladning, og Gør Det Selv nævner det som forklaring på Metabos udholdenhed. Tallene bekræfter det kun delvist. Makita, der er kulfri, nåede 10 meter pr. ampere-time. Metabo, også kulfri, nåede 7,25, og det samme gjorde Ryobi, som har kulbørster. Worx er kulfri og fik kun 4,25.
Motortypen forklarer altså ikke udholdenheden alene. Batteriets kapacitet, savens gearing og den hastighed, testen kørte med, spiller også ind, og vi har ikke data til at skille dem ad. Det samme gælder snitkvaliteten: Worx har kulfri motor og fik 6 af 10 i laminat, mens Ryobi uden kulfri motor fik 8.
Så hvis du skal vælge efter motor, så vælg efter udholdenhed i metre pr. opladning, ikke efter typen. Køber du til sjældent brug, spiller det mindre rolle, og så kan Skil med kulbørster være fint nok.
Regnet om til meter pr. ampere-time, så batteriernes størrelse ikke forvrider sammenligningen, falder rækkefølgen sådan: Makita 10, Metabo og Ryobi 7,25, Skil 5,25 og Worx 4,25. Det er ikke en regel, for ét batteri pr. sav er ét datapunkt, men forskellene er så store, at de næppe forsvinder med et andet batteri.
Hurtigt snit og pænt snit trækker hver sin vej
Gør Det Selv kørte hastighedstesten med nye, grove klinger og pendulet på maksimum, mens snitkvaliteten blev målt med fintandet klinge og pendulet på laveste trin. Det er to forskellige indstillinger, og de forklarer, hvorfor en sav kan være hurtigst og alligevel få en lavere karakter for snittet: Ryobi fik 10 for hastighed og 8 for snitkvalitet, Metabo 9 og 9. Pendulet løfter klingen frem i snittet, så saven æder hurtigere, men kanten bliver grovere.
I praksis betyder det, at en sav med hastighedsvalg og justerbart pendul kan indstilles til den opgave, du har. Metabo, Makita og Ryobi har begge dele, Skil og Worx har kun justerbart pendul. Uden forvalg af hastighed må du styre med fingeren på kontakten, og det er sværere at gentage en indstilling.
Hastighedsforskellene er ikke dramatiske. Fra Ryobis 38 sekunder til Skils 52 er der 14 sekunder på to meters snit, eller 27 procent. Til et enkelt ligeudsnit mærkes det næsten ikke. Hvis du skal save ti meter plade, bliver det til omkring 70 sekunder, og det er en grund til at vælge Ryobi eller Metabo, men sjældent den vigtigste.
Hvis du først og fremmest saver buede snit i pæne materialer, er det snitkvaliteten og præcisionen, der skal afgøre valget, og så er Metabo med 9 og 10 af 10 det klare valg. Skal du hovedsagelig save lige snit i plader, er hastighed og udholdenhed vigtigere, og så er Ryobi og Makita bedre. Den opdeling står ikke i nogen test, men den følger direkte af karaktererne.
Laveste lydniveau er ikke altid det, der står i databladet
Støj og vægt er de to tal, der varierer mest mellem kilderne. Gør Det Selv målte 78 dB på Skil, 82 på Makita, 83 på Ryobi, 84 på Metabo og 86 på Worx. Harald Nyborg oplyser et lydtryk på 83 dB(A) for Skil, fem decibel over testens måling. Forskellen skyldes sandsynligvis, at målemetoden er en anden, men det har vi ikke kunnet bekræfte.
Vægten er mere ensartet. Uden batteri vejer Metabo 1,5 kg, Makita 1,7, Ryobi og Skil 1,8 og Worx 1,9 kg ifølge testen, hvor Homeshop skriver 2 kg for Worx. Med batteri ligger de mellem 2,1 og 2,6 kg. En stiksav holdes ofte med én hånd over hovedet eller ved siden af kroppen, så 500 gram i forskel mellem Metabo og Skil med batteri kan blive mærkbart ved længere arbejde. Det er en vurdering, ikke en måling.
Står du og skal save derhjemme med naboer i nærheden, er Skils 78 dB et argument. Skal du bruge saven professionelt og dagligt, er høreværn en nødvendighed uanset model, og forskellen på 8 dB mellem Skil og Worx betyder mindre.
Hvis du har svært ved at vælge, kan du lade støjen afgøre det mellem to modeller, der ellers ligger tæt. Makita er stillere end Metabo og Ryobi, og Skil er stillere end alle. Husk dog, at tallene er fra Gør Det Selvs egen måling, og at vi ikke har kunnet sammenligne dem med en anden kilde.
Samme sav kan koste mere end dobbelt, afhængigt af butikken
Makita DJV184Z er et godt eksempel. PriceRunner viser 29 tilbud den 8. november 2026, og de spænder fra 1.069 kr. hos Shopexpert til 2.529 kr. Ud af de butikker, vi har læst, tager 10-4 1.550 kr., Carl Ras 2.214 kr. og VVS-Eksperten 2.299 kr. Prisforskellen mellem laveste og højeste tilbud er 1.460 kr., og det er næsten tre gange så meget, som Skil-saven koster.
Vi linker til 10-4 for Makita, selv om der findes billigere butikker, og det står på siden, hvilken pris der er laveste. Ifølge butikken er saven på lager online med 1 til 2 hverdages levering. Ryobi viser en mindre spredning, fra 1.479 til 1.499 kr. på de fem tilbud, vi har set. Worx har vi set til 795 kr. hos Homeshop og 999 kr. hos AVXperten.
Tjek altid prisen i et par butikker, før du bestiller. Priserne på siden er hentet den 8. november 2026 og ændrer sig, og de gælder saven uden batteri og oplader. Er du i tvivl om, hvilken udgave et tilbud gælder, så se efter varenummeret: DJV184Z, STB 18 LT 130 BL, RJS18X-0, 3420 CA og WX542.9. STB 18 LT 130 BL er ikke det samme som ST 18 LT 130 BL, som 10-4 sælger til 1.199 kr.
Klingerne i kassen afgør, hvor hurtigt du kan komme i gang
Antallet af medfølgende klinger varierer fra én til fem. Skil leverer fem klinger, tre til træ og to til metal, ifølge Harald Nyborg, og det passer med Gør Det Selvs oversigt. Makita har tre klinger ifølge testen, Ryobi og Worx én hver. Hos Metabo nævner testens oversigt splitbeskytter, støvsugerstuds og plastsål, men ingen klinger, så den tæller vi som ikke oplyst.
Det lyder som en detalje, men tallet har betydning for, hvad du kan save fra første dag. En enkelt klinge til træ er ikke det samme som en til laminat eller til metal. Gør Det Selv brugte grove klinger i hastighedstesten og en fintandet i laminattesten, og forskellen i resultat var tydelig nok til, at den samme sav fik 10 for hastighed og 8 for snit, som Ryobi gjorde. Med kun én klinge i kassen får du altså kun det ene af de to resultater, og du må købe en ekstra klinge, hvis du vil have det andet.
Klingeskift uden værktøj er det andet, der betyder noget i hverdagen. Det er markeret som ja for Makita, Ryobi, Skil og Worx i testens oversigt. For Metabo er svaret nej i oversigten, men testens tekst roser klingeskiftet, så vi kan ikke afgøre, hvordan det fungerer i praksis. Skal du skifte klinge mange gange på en arbejdsdag, bør du sammenligne de fire, der er markeret ja, og tage Metabo med, hvis snit og præcision vejer tungere for dig.
Klingerne slides, og vi har ingen data på, hvor længe de medfølgende holder. Det er derfor et argument for at tælle klinger med, når to modeller ligger tæt på hinanden i pris, men det indgår ikke i rangeringen ud over det, funktionskriteriet vejer.
